I julen 2003 var Iran atter i mediernes søgelys. Denne gang ikke pga. præstestyre eller atomprogram, men fordi ørkenbyen Bam blev centrum for et altødelæggende jordskælv. Bam ligger i en oase midt i det sydøstlige Irans ørkenland. Byen var berømt for sine førsteklasses dadler og for et af Irans mest imponerende bygningskomplekser, som også var en af landets største turistattraktioner: det ældgamle Arg-e-Bam - et 2 kv.km. stort lerstenscitadel.
26. december kl. 05.10 mens byens borgere lå og sov, blev Bam ramt af et jordskælv, der målte 6,7 på Richterskalaen. Knap halvdelen af byens 95.000 indbyggere blev levende begravet, og de overlevende fik deres verden forandret for altid. Hele familier forsvandt eller blev revet midt over, børn mistede deres forældrer, og samtlige bygninger i Bam blev lagt i ruiner.
I marts 2004 rejste jeg til Bam for at besøge nogle af de desillusionerede indbyggere. Flere måneder efter katastrofen ledte de stadig efter deres ejendele blandt murbrokkerne eller sad tavse hen på gravpladsen, hvor det meste af deres slægt nu ligger begravet.
