Lige siden de første opdagelsesrejsende sejlede rundt i Sydhavet, har dets
tiltrækningskraft været enorm: hvide sandstrande, det klare varme vand, svajende palmer,
glade og let påklædte øboere med duftende blomster i håret - kort sagt
det søde liv!
Det er ikke stedet for travle mennesker men for livsnydere, som værdsætter kokosnødder i hængekøjen. Tempoet er skruet helt i bund, og den blide brise i palmernes skygge får dagene til at smelte umærkeligt sammen.
Påskeøen er en af verdens mest isolerede øer. Det er et vindomsust sted med
få træer og forrevne, vulkanske skrænter som eneste værn mod
utrættelige kæmpebølger. Påskeøen har siden den blev 'opdaget' i
1722 tiltrukket arkæologer og andre rejsende med sine kæmpestatuer - de såkaldte
moai, der betragtes som Stillehavets største kulturskat og mysterium.
Øerne hører blandt sydhavets smukkeste og er det klassiske tropeparadis. Siden Wallis, Bougainville, Cook and Blighs dage har Tahiti og dens 117 naboer været porten til Sydhavet. Slangen i paradiset er imidlertid den franske udenrigspolitiske holdning til kolonierne, som er så godt som uændret siden 1842, hvor admiral Du Petit-Thouars lagde til i Papeete havn og tvang den unge dronning Pomare den Fjerde til at underkaste sig Frankrig. I 1960'erne og 70'erne, da uafhængighedsbølgen skyllede gennem Sydhavet, strammede Frankrig sit strategiske greb om Fransk Polynesien. Stadig i franske klør og med suset fra atomprøvesprængninger byder Fransk Polynesien ikke desto mindre på et væld af skønne naturoplevelser og fransk gourmet, hvis man vel at mærke har den tykke tegnebog med og ikke er overdrevent følsom over for radioaktiv stråling.
Længere mod vest ligger de populære Cook-øer, som engang var skueplads for Mytteriet på Bounty, og hvor skønheden og det pragtfulde klima betager enhver. Øerne er bittesmå og postkort-skønne. Hovedøen Rarotonga er spækket med resorts og restauranter, og også lille Aitutaki med sin betagende turkise lagune er ganske velforsynet. Nationalsporten er at foretage sig så lidt som overhovedet muligt og folkedragten er palmeskørt og blomsterkrans. Hvorfor bekymre sig? Der er jo fisk i vandet og kokosnødder i palmerne!
Fiji-øerne har længe været et populært turistmål og med god grund.
Det er let tilgængeligt f.eks. som transit mellem USA og Australien, og det har mere variation
end andre steder i Stillehavet. Befolkningen er et etnisk miskmask af melanesere,
indere, kinesere og europæere med hver deres egen medbragte kultur. Alligevel har mange af
øboernes traditioner overlevet, og der byder sig altid en lejlighed til at drikke kava med
mændene - en drik som både ligner og smager hen i retning af fortyndet mudder. Hvad enten
man er til trekking i regnskoven eller det vilde natteliv er Fiji stedet. Smukke landskaber og
koralrev, historiske seværdigheder, Robinson Crusoe-øer, dykning, snorkeling, surfing,
god kost og logi og rare mennesker - Fiji har det hele.
Salomon-øerne er Sydhavets bedst bevarede hemmelighed. Det er en af Stillehavets oversete perler og er et land fuld af eventyr og kontraster. Her er man trods en rig kulturhistorie ikke vant til turister, og man skal nærmest være usynlig for at undgå at blive midtpunkt. Regnskoven gemmer på hovedjægernes stendysser med kranier og skal-penge, som nu blot er et minde fra en ikke så fjern fortid. Havbunden er oversået med vrag fra Anden Verdenskrig, hvor Salomon-øerne var skueplads for adskillige opgør mellem Japan og USA (Battle of Guadalcanal m.fl.). Øerne er betydeligt større end de fleste andre i Sydhavet og med store kulturelle forskelle. Ved ankomsten til hovedstaden Honiara virker byen noget klejn og støvet, men det er som om 2-3 uger på de omkringliggende øer forvandler Honiara til en travl metropol med både hotel, restaurant og bank! Havet omkring Salomon-øerne er et sandt akvarium og tilbyder noget af verdens bedste dykning til overkommelige priser, hvad enten man foretrækker vrag fra krigens tid, hajer og mantarokker eller koralrevets farveorgie.
