Cook Islands hører til blandt de polynesiske øer. Det er en selvstyrende stat under New Zealand og består af 15 små øer, som er delt i en nordlig og en sydlig ø-gruppe. Det samlede areal er ikke mere end 240 kv.km, men øerne er spredt over 1,8 millioner kv.km vand med godt 1400 km mellem den nordligste ø Penrhyn og den sydligste ø Mangaia. Den nordlige ø-gruppe er primært bittesmå atoller med fortryllende laguner, men desværre er de svært tilgængelige og i bedste fald er det kostbart at flyve dertil. øerne er så lave, at bølgerne skyller tværs over dem, når vejret er værst. øerne i den sydlige gruppe er noget højere bortset fra lille Aitutaki, som tager pusten fra én med sin overvældende skønne lagune. Til den sydlige gruppe hører også hovedøen Rarotonga, der med sin omkreds på bare 32 km er næststørst (efter Mangaia). Den er pakket med resorts af en mætningsgrad som kun udfordres af Hawaii 4500 km længere mod nord. De fleste turister kommer aldrig længere end Rarotonga selvom de andre øer absolut er et besøg værd.
Både på Rarotonga og Aitutaki kan man opleve forskellige udgaver af traditionel musik og dans. Det kombineres som regel med en overdådig alt-godt-fra-havet-buffet og kaldes så for Island Night. Med mindre man er usædvanlig sky og kalveknæet, trækkes man som regel ud på dansegulvet med blomster i håret i et håbløst forsøg på at imitere polynesernes inciterende bevægelser.
Cook Islands har taget navn efter den store engelske opdagelsesrejsende, James Cook, som i 1770'erne satte øerne på verdenskortet. Ganske overraskende fandt han aldrig Rarotonga, som først blev 'opdaget', da mytteristerne på det berømte skib Bounty søgte skjul for den engelske flåde. Selve mytteriet fandt sted 17 dage efter skibet forlod Aitutaki på vej mod Tonga, og mytteristernes efterkommere kan i dag besøges på lille Pitcairn Island længere mod øst.
Rarotonga er Sydhavets Mallorca med alle faciliteter. Aitutaki har også sin andel af barer, restauranter og resorts, men så er det også slut; de andre øer er næsten ikke udviklet for turisme, og man kan stort set få dem for sig selv. Her forløber dagene for det meste med stort set ingen ting: et besøg på stranden, en dukkert, god mad og en drink til solnedgangen. Der er god tid til at stoppe op og indsnuse den skønne duft fra de tropiske blomstertræer alle vegne...
Hvis det bliver for dovent kan man bestige 'the Needle' - Rarotongas tinde på 413 meter, men den dampende varme taget i betragtning er det en helt uoverskuelig kraftanstrengelse for de fleste. Knap så anstrengende er deep sea fishing, men det kan til gengæld være en bekostelig affære at trække kæmperne i land mens delfinerne følger båden. Der er masser af gode snorkling-steder med smukke rev og småfisk; snorkling er også kendt som den mest effektive metode til at få solskoldet ryggen. Scuba-dykning er også lige til at gå til, selvom det ikke er nær så godt og varieret som andre steder i Stillehavet. Landkrabberne kan leje en cykel eller scooter og drøne øerne rundt på ingen tid. Det er klart den bedste måde at komme rundt på.
