Læs profil
Forsiden
Profil
Foredrag
Artikler
Rejseleder
Turné
Referencer
Samarbejdspartnere
Kontakt / booking

Filippinerne

- Sydøstasiens oversete ørige



Fantastiske landskaber og lavt vand, Palawan

Introduktion

Når landet da ellers ikke bliver helt ignoreret, er Filippinerne et godt eksempel på, hvordan medierne har en negative indflydelse på visse rejsemål. Førhen var det bloddryppende korsfæstelser, som vækkede en blanding af fascination og afsky. Nu er det frygten for terrorisme, som placerer Filippinerne på verdenskortet og tillader rejsende at have det pragtfulde ørige stort set for sig selv.

I dette Asiens eneste kristne land holdes katolske traditioner i hævd. Spanierne koloniserede landet så tidligt som i begyndelsen af 1500-tallet, og siden har det filippinske folk i vid udstrækning taget kristendommen til sig og fejrer de mange katolske fester året rundt.

Den filippinske identitet er i dag en diffus størrelse. Få lande kan siges at være blevet koloniseret så grundigt, at indbyggerne definerer udpræget spanske traditioner som deres egne. Følgelig er de lokale kulturer blevet delvis fortrængt eller blandet med primært spansk men også kinesisk, engelsk, japansk og amerikansk kultur, som gør Filippinerne til et forunderligt sted.

Foredraget

Næsten alle besøgende ankommer til hovedstaden Manila, som er mere kaotisk end de fleste andre asiatiske storbyer. Den byder på få velbevarede spanske bygningsværker og nogle gode museer, som primært vidner om spaniernes storhedstid. I dag er Manila karakteristisk ved, at ekstremt rige mennesker bor dør om dør med ekstremt fattige, og ghettoer skyder op langs motorvejene.

Til gengæld er der masser af muligheder for gode oplevelser så snart man bevæger sig ud i provinserne, hvad enten man er til island-hopping, trekking, dykning eller rom & cola.

De spektakulære risterrasser ved Batad I forhold til fastlands-Asien er det ikke ligefrem bygninger af sindrig arkitektonisk udformning, som præger Filippinerne. Dog er de imponerende menneskeskabte risterrasser i det bjergrige nord et 'must'. Helt berettiget er de blevet kaldt verdens 8. vidunder, og hele bjergsider er udhugget til terrasser. Her lever folk stadig forholdsvis traditionelt og primitivt, selvom elektricitet og asfalterede veje er ved at nå frem til selv de mindste landsbyer.

Filippinerne kan prale af en naturrigdom både over og under havets overflade. De fleste af landets over 7100 øer kan tilbyde mindst én uspoleret kridhvid sandstrand og badevand, som sjældent kommer under 25 grader. Dykker man under overfladen venter et væld af oplevelser i form af koralrev og multifarvede fisk og havdyr og vrag fra Anden Verdenskrig.

Et af verdens bedste dykkersteder er marineparken Tubbataha Reefs midt i Suluhavet. Verdens Naturfonden forsøger at holde selv de mest emsige fiskere på afstand, og derfor er der rig mulighed for at blande sig med diverse rokker og hajarter og nyde lagunens smukke solnedgange (se også foredraget Under Overfladen).

Velkomstkomité - en klassiker i de små ø-samfund Øen Palawan strækker sig ned mod Borneo og er en sand perle. Særlig i nord indbyder myriader af småøer til det perfekte driverliv. Her kan man samle kræfter i hængekøjen og få en snak med de lokale fiskere. Eller man kan være Robinson Crusoe i et par dage ude på en af de mange småøer eller begive sig ind i regnskoven og lede efter de få naturfolk som stadig gemmer sig for civilisationen. Længere sydpå findes klippehuler, hvor der er fundet knoglerester og andre levn fra nogle af verdens første mennesker.

Fiesta-ånden hersker i Filippinerne. Der er en god sandsynlighed for, at man under en rejse i Filippinerne render ind i en festival eller to. Men også siesta-ånden hersker; det er ikke et sted for travle folk med hang til effektivitet. Alting tager tid - i Filippinerne gerne lidt længere. Men under en af de mange årligt tilbagevendende festivaler skifter de små samfund fuldstændig karakter. Det summer af aktivitet, og det er den perfekte tid til at få en snak med de utrolig søde og rare filippinere (se også foredraget Påskefejring i Filippinerne).

Foredragsoversigt
Kontakt og booking

Se også Rejseleder

En række pionerture til Filippinerne blev gennemført i 2008. Specialrejsen med fokus på påskefejringerne kommer i 2010. Kontakt mig eller Adventure Kompagniet. Dag-til-dag program kan læses her.