Læs profil
Forsiden
Profil
Foredrag
Artikler
Rejseleder
Turné
Referencer
Samarbejdspartnere
Kontakt / booking

Iran

- den persiske arv


Sheikh Lotfollah moskeens fantastiske kuppel, Esfahan, Iran

Få lande får så meget negativ presse i vesten som Iran. Selvom Khomeinis dage er talte, holder præstestyret stadig landet i et jerngreb trods stigende modstand indefra. Alligevel oplever mange rejsende Iran som en positiv overraskelse, for det gamle, eventyrlige Persien er nemlig en sand skatkiste af historiske vidundere og venlige mennesker.

På vej ud af Sheikh Lotfollah-moskeen, Esfahan Men hvordan er det at leve i et land uden demonstrations- og ytringsfrihed, og hvor det religiøse politi holder øje med, at forskrifterne for adfærd og påklædning bliver fulgt?

 

Fra Teheran rejser vi sydøst via Irans næst-helligste by, Qom, og besøger orientens perle, Esfahan, med dens smukke broer og romantiske tehuse. Vi fortsætter ind i ørknen til zoroasternes højborg, Yazd, med dens labyrint af mudderhuse og blåkaklede moskeer.

 

 

Irakisk pilgrim i Qom En afstikker bringer os til den Persiske Golf og landets mærkværdigste dress-code: Minabs maskerede kvinder. Rejsen slutter i poeternes by, Shiraz, samt det over 2500 år gamle Persepolis. Undervejs møder vi de gæstfri iranere og får indsigt i et land, der er så fremmedartet og ligger i hjertet af et af verdens mest spændingsfyldte områder.

Foredragsoversigt
Turné
Kontakt og booking